3.000 motorcykler i Esbjerg

I dag begyndte motorcykelsæsonen for alvor. Traditionen tro mødtes næsten 3.000 motorcyklister i Esbjerg.

De mødtes til det traditionelle påsketræf i Esbjerg. Det er 24. gang, at påsketræffet afholdes.

Men i år er det første gang, hvor de to rockerklubber HA og Bandidos har klubhuse i Esbjerg.
Og eftersom de to klubber var repræsenteret på træffet, var politiet mødt talstærkt op.

Alt forløb dog fredeligt, men politiet vil stadig være tilstede torsdag aften for at forhindre, at der opstår ballade ved træffets efterfølgende fester.