TV der bevæger dig

100 år efter Første Verdenskrig
KRIGENS SKÆBNER

30.000 sønderjyder var indkaldt til krig - 6.000 kom aldrig hjem

Pigtråd og død på Vestfronten. Foto: Museet Sønderborg Slot

Som de eneste danskere var mere end 30.000 sønderjyske mænd med i Første Verdenskrig. Mange af dem kom aldrig hjem igen.

De kommer, de kommer, råbte Lorenz Peter Jørgensen fra Skovby med rædslen malet i ansigtet. Med den sidste stavelse på læben styrtede han død om på trappen, ramt i baghovedet af en geværkugle, som trængte ud gennem panden. Et par geværsalver fra fem-seks franskmænd knaldede ind i hulen. Vi havde ikke noget at forsvare os med og blev derfor hurtigt enige om at råbe pardon. Fjenderne råbte tilbage, at vi kun skulle komme ud. Den første, der kom ud, fik et skud i låret.

 

Sønderjyden Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager fortæller om den 15. juni 1915, da franske soldater skød de tyske skyttegrave til dødesmadder ved byen Moulin-Sous-Touvent i Nordfrankrig.

Siden den 6. juni havde de unge franske og tyske mænd sendt evigheden i hovedet på hinanden, nu fortsatte mareridtet på niende dag, og franskmændene havde overtaget.

 

Med et øredøvende, skrækindjagende brag suste en stor granat ned for indgangen til min jordhule. Der fulgte et skrækkeligt lufttryk, som åbnede mig munden, uden at jeg dog kunne drage ånde. En lille, grågullig sky af svovldamp hvirvledes ind, en brækket bjælke fløj tværs over begge mine ben, og af de nedstyrtede jordmasser blev jeg begravet til op på maven. Det hele kom i en så uventet fart. Jeg var som lamslået. Ubevægelig blev jeg liggende på ryggen, over tre meter under jorden, ganske alene. Min første tanke gjaldt mor. Åh, du kære mor, skal vi nu aldrig genses mere.

 

Indkaldt til krig

Siden 1864 havde Sønderjylland været en del af Tyskland, og selv om Danmark var neutral i første verdenskrig, var mere end 30.000 sønderjyske mænd indkaldt til skyttegravskrig for et land, de ikke identificerede sig med.

Hjemme i Sønderjylland blev de opfordret til at gøre deres tyske pligt, hvis de ville beholde retten til at leve som danske i deres hjemstavn.

4.500 af dem kom hjem som krigsinvalider, omkring 6.000 af dem kom aldrig hjem igen.

 

Vi for alle otte mand ind i en jordhule. Dog, i gange lå to faldne kammerater, dem måtte vi over. Jeg fik en uhyggelig, kold fornemmelse ned ad ryggen, da liget bevægede sig under min vægt. Da jeg var kommen tilbage med maden, traf jeg Thomas Petersen og Nis Abrahamsen. De var begge nedbøjede over, at Niels Hansen var falden. Han havde jo været deres allerbedste ven lige siden krigens begyndelse.

 

Hans Petersen var heldig, han slap levende. Han blev taget til fange og tilbragte resten af krigstiden i fransk fangelejr.

"A haj så møj en dejle dreng"

Slaget ved Moulin-Sous-Touvent var blot et af mange dødsslag på Vestfronten, hvor fronterne i nogle dage vandt få hundrede meters terræn, andre dage få eller intet. Millioner af unge mænd mistede deres liv i en kompleks europæisk tragedie.

I ethvert sogn i Sønderjylland står de dødes navne skrevet til erindring for os, der kom efter. Sorgen og tabet fra dengang er en sønderjysk grundfortælling. Det kommer en mor sig aldrig over.

Herunder er det udtrykt i Christian Petersen Seebergs digt 'Mulæng su Tuvang', der er den sønderjyske version af det franske 'Moulin-sous-Touvent' (Møllen under alle Vinde):

A haj så møj en dejle dreng
Han var så ung, så ung    
Men alle blæw æ arbejd’ tung
No hvill han i så kold en seng
En stej ved Mulæng su Tuvang

Han var den jennest te a haj
For tille enk a blæw
De vår en kammerat, dæ skræw
Te Kresten han vår no begraj
En stej ved Mulæng su Tuvang

No sirre a å tænke tit:
Hvordan mon de haj venn,
Hvem han vår kommen hjem igen
I stej forte æ dø han lidt
En stej ved Mulæng su Tuvang

A knorret, law min dreng de taw
Men a ha lær å tii
Men kund a læg mæ ved hans sii
A ønsket kuns å få min grav
En stej ved Mulæng su Tuvang

 

Kilde: Bogen 'Den Sorte Dag ved Moulin-Sous-Touvent' af René Rasmussen og Martin Bo Nørregård, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2017

FØRSTE VERDENSKRIG

Krigen blev skudt i gang den 28. juni 1914, hvor en serbisk nationalist skød Østrig-Ungarns ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone i Sarajevo, da Østrig-Ungarn seks år tidligere havde annekteret kongeriget Bosnien.

 

Mordet udløste en krigserklæring fra Østrig-Ungarn til Serbien, og det spredte sig som ringe i vandet. En kædereaktion af krigserklæringer mellem de europæiske lande var en realitet.

 

På den ene side stod Det Russiske Kejserrige, Frankrig, Det Britiske Imperium, Italien og USA. På den anden side Østrig-Ungarn, Det Tyske Kejserrige, Bulgarien og Det Osmanniske Rige.

I Første Verdenskrig blev der brugt nye våben, som stadig bliver benyttet i krige i dag. Giftgas, kampvogne, krigsfly, flammekastere og ikke mindst maskingeværet fik sit gennembrud i krigen.

 

Krigen sluttede fire år senere: Den 11. november 1918.

Kilde: Historienet.dk

Se mere

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu