TV der bevæger dig

31-årig frifindes for dødsvold mod dreng på halvandet år

31-årig frifindes for dødsvold mod dreng på halvandet år. Foto: Claus Fisker, Ritzau/Scanpix

Retten i Sønderborg frifinder en 31-årig mand for anklager om vold mod en halvanden år gammel dreng.

En 31-årig mand frifindes for dødsvold mod et halvandet år gammelt barn, der døde 6. februar sidste år.

Det har Retten i Sønderborg torsdag formiddag afgjort, skriver JydskeVestkysten.

Manden var tiltalt for at have forvoldt den lille drengs død ved at have udsat ham for stump vold.

Men retten har ikke været overbevist om, at det var den tiltalte, der var skyld i drengen Noahs død.

Den 31-årige boede sammen med barnet og barnets mor i Sommersted.

En logerende boede også på bopælen, og han har tidligere været sigtet i sagen.

Men sigtelsen blev frafaldet.

Sagen om den lille dreng vakte sidste år stor opmærksomhed.

Umiddelbart efter drengens død stod moren frem og klagede over, at lægerne ikke havde handlet hurtigt nok.

Men da drengen blev obduceret, opstod der mistanke om, at han var blevet udsat for vold.

Det førte til fængslingen af den 31-årige mand i februar sidste år.

Han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Selv om han er frifundet for dødsvold, er han ifølge JydskeVestkysten fundet skyldig i et enkelt forhold omkring vold mod sin egen femårige søn.

Det skete ved, at han smed sin søn hårdt ned i en seng.

Desuden er den 31-årige fundet skyldig i besiddelse af nogle stoffer.

Efter at retten nu har taget stilling i skyldsspørgsmålet, skal der ske en udmåling af straffen.

Den tiltalte har hele vejen igennem forløbet nægtet sig skyldig i anklagerne om vold. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden