33-årig mand uddelte knytnæveslag i nattelivet

En mand fra Esbjerg-området kan se frem til en sigtelse for vold, efter han uddelte knytnæveslag i Esbjerg.

En 33-årig mand fra Esbjerg-området blev sent fredag aften anholdt, efter han uddelte knytnæveslag til to yngre mænd på Skolegade i Esbjerg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

- Vi ved ikke, hvad der ligger forud for situationen, men manden bliver sigtet for vold, siger vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

De to yngre mænd er også fra lokalområdet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.