3500 spejdere bankede hinanden med puder

Lørdag er sidste dag med aktiviteter på Spejdernes Lejr. For de yngste spejdere bød dagen på pudekamp og flødeboller.

Spejderne suger i dag lejrens sidste oplevelser ind. Lørdag er nemlig den sidste dag med aktiviteter på lejren. 3500 spejdere i alderen tre til ni år brugte noget af dagen på at slå hinanden med puder.  

Der var nemlig dømt kæmpepudekamp på Spejdernes Lejr. Det er ikke noget, de normalt får lov til derhjemme.

- Vi må ikke slås i puder hjemme, men det må vi her. Det er rigtig sjovt, siger Pil på 6 år.

Hver runde i pudekampen sluttede af med en flødebolle. Der blev delt 10.000 flødeboller ud til de mange fremmødte børn.