36-årig dræbt ved voldsom bil-ulykke

En 36-årig mand har torsdag aften mistet livet ved en voldsom trafik-ulykke på Vestvejen ved Horsens, hvor to varevogne stødte frontalt sammen.

Ulykken skete ved 19-tiden. Den dræbte var fører af den ene af de to varebiler.

- Af ukendte årsager kom bilen med den 36-årige pludselig over i den modkørende vejbane. Der var dog ikke frost eller glat føre på ulykkes-tidspunktet, siger vagtchef Kristian Juliussen hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD

Føreren af den anden varevogn - en 43-årig mand - er kommet alvorligt til skade og blev torsdag aften overført til Aarhus Universitetshospital. Han skulle dog være uden for livsfare.