38-årig mand for Haderslev er foreløbig fængslet i fire uger

I et grundlovsforhør er en 38-årig mand varetægtsfængslet for at have delt 70 billeder og nogle videoer af fem-årig pige.

En 38-årig mand fra Haderslev er ved retten i Sønderborg i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger for børneporno.

Manden er blevet sigtet for at have delt 70 billeder og et ikke oplyst antal videoer af en fem-årig pige. Billederne er ifølge politiet blevet delt på det krypterede Tor-netværk - også kaldet dark web, skriver DR Syd.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, hvorfor politiet er meget sparsomme med oplysninger i sagen.

- Disse billeder og video, som han også har optaget, har et seksuelt indhold. Det er det, som vi normalt kalder børneporno, og hvor der er et seksuelt krænkende indhold, siger specialanklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi Henning Fuglsang Sørensen til DR Syd.

Den sigtede ikke har kæret sin fængsling til landsretten.