38-årig varetægtsfængslet efter drabsforsøg

Den ene af de tre anholdte mænd fra overfaldet på en ældre kvinde natten til fredag er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Ved et grundlovsforhør fredag aften blev en 38-årig mand anholdt ved retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger. Manden blev sammen med to andre mænd anholdt natten til fredag for et groft overfald på en 70-årig kvinde på plejehjemmet Carolineparken i Varde.

Kvinden, der er beboer på plejehjemmet, har en relation til alle tre mænd, men motivet for overfaldet er fortsat ukendt.

Den 70-årige er fortsat i livsfare, og de to andre anholdte blev løsladt fredag aften.