TV der bevæger dig

38-årig mand fortsat savnet - kajak og støvler er nu fundet

En 38-årig kajakroers forsvinden onsdag har sat en storstilet eftersøgning ved Augustenborg Fjord i gang. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

38-årigs kajak og støvler fundet ved Augustenborg Fjord.

 

Læs også Helikopter leder efter 38-årig mand på Augustenborg Fjord

Den 38-årige kajakroer, der er forsvundet ved Augustenborg Fjord, er stadig ikke fundet. Men politiet har nu fundet blandt andet hans kajak og støvler.

Også en hue og en redningsvest er dukket op i området ved Ketting Nor på Als.

Politi og marinehjemmeværn har torsdag morgen genoptaget eftersøgningen, som var indstillet fra kl. 03 natten til torsdag. På det tidspunkt havde eftersøgningsmandskabet fundet kajak, pagaj, kikkert, tøj, som politiet er ved at undersøge i øjeblikket. Effekterne er fundet i Ketting Nor, som er en del af Augustenborg Fjord.

- Vi har effekter, som vi formoder tilhører eftersøgte. Og nu er vores opgave så at gennemsøge hele den strækning, hvor vi fandt dem i nat. Vi har fået assistance fra Brand og Redning i Sønderborg med båd og drone, fortæller Jan Rebsdorf, politikommissær, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Også dykkere og hundepatruljer bliver sat ind i efterforskningen torsdag.

Den 38-årige er fra lokalområdet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Læs også Eftersøgning af 38-årig kajakroer indstillet i mørket

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden