39-årig død i solo-ulykke

En 39-årig rumæner mistede livet i en solo-ulykke ved Bylderup-Bov tidlig tirsdag morgen. Manden kørte galt i et T-kryds.

To ambulancefolk, der ved et tilfælde opdagede den 39-årige mand ved fire-tiden, men de troede i første omgang, at han var død, fortæller jv.dk.

Det var han ikke, men da de allerede var på opgave, blev en anden ambulance tilkaldt, og den hårdt kvæstede mand blev kørt til sygehuset i Aabenraa. Her døde han kort efter af sine kvæstesr, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.

Trillede rundt flere gange

Ulykken skete i et skarpt venstresving på Bredevadvej kort før et t-kryds. Den 39-årige mistede herredømmet over bilen, soms endte i grøften og trillede rundt flere gange. Den endte på marken - med front mod kørselsretningen, oplyser vagtchefen til TV SYD.

Den dræbte er fra Rumænien, men han var bosiddende i Danmark.
De pårørende er underrettet.