39-årig varetægts-fængslet sigtet for voldtægt

En 39-årig mand fra Vejle, der er sigtet for to fuldbyrdede voldtægter af en prostitueret kvinde og for et voldtægtsforsøg mod en 17-årig pige i juni, blev torsdag ved retten i Kolding varetægtsfængslet i fire uger.

Voldtægten af en kvinde på en massageklinik i Vedelsgade i Vejle midtby. Det skete søndag.

Politiet sigter ham også for et voldtægtsforsøg af en 17-årig pige i skovområdet Roms Hule ved Vejle Stadion.

- Det var et meget voldsomt voldtægtsforsøg, siger lokalpolitileder Carsten Thostrup.

I grundlovsforhøret nægtede manden sig skyldig og fortalte via sin forsvarer, at han ikke ønskede at udtale sig under grundlovsforhøret.

Den 39-årige blev dømt sidste år for to blufærdighedskrænkelser af unge piger i Vejle midtby.

Det var disse episoder, der ledte politiet på sporet af den 39-årige efter sexoverfaldet på den 17-årige pige, fordi overfaldene lignede hinanden.

Manden skal være varetægtsfængslet frem til den 13. september.