TV der bevæger dig

3F blokerer restaurant

En restaurant i Vejle bliver fra mandag udsat for blokade. 3F accepterer ikke, at restauranten har overenskomst med Kristelig Fagforening.

Fra mandag morgen blokerer 3F restaurant Vejlegården i Vejle.
Det sker, fordi restauratøren ikke har tegnet overenskomst med 3F.

- Jeg kunne forstå 3F, hvis jeg ikke lønnede mine medarbejdere efter overenskomsten. Men jeg lønner mine ansatte bedre end vilkårene i både Kristelig Fagforenings og 3F's overenskomster. For 3F handler det her om, at de vil have monopol på overenskomst med alle restauranter, mens jeg vil have lov til selv at vælge, hvem jeg vil tegne overenskomst med, siger restauratør Amin Skov til Vejle Amts Folkeblad.

Amin Skov har tegnet overenskomst med Kristelig Fagforening.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu