3F følte sig presset i sagen om Vejlegården

3F lettet over dommen i Vejlegårdssagen. Forbundet følte sig presset i sagen.

Sagen om Vejlegården har vakt bekymring hos 3F.

- Vi har følt os pressede, siger Tina Møller Madsen, der er formand i 3F's gruppe for hotel og restauration til Avisen.dk.

- Det politiske pres, der har været fra Liberal Alliance og Venstre, det har været den største del. Det har ikke handlet om hverken løn eller arbejdsvilkår for tjenere og kokke på Vejlegården, siger Tina Møller Madsen.

- Rollerne blev jo byttet om. Vi synes, at lige pludselig blev 'den lille mand' hr. Amin Skov fra Vejle. Vi har jo hele tiden sagt, at den lille mand må være lønmodtageren. Altså, ham der arbejder for Amin Skov, siger hun.

Amin Skov siger, at konflikten indtil nu har kostet Vejlegården 400.000 kroner.

- 3F er velkommen ved vores forhandlingsbord, men så længe de ikke vil anerkende den overenskomst, jeg har, så kan jeg ikke se nogen grund til vi skal mødes, siger Amin Skov.