TV der bevæger dig

3F og Amin Skov indgår forlig

Amin Skov.

Amin Skov erkender, at han skylder to tidligere løn og feriepenge. De får nu erstatning.

Arbejdsuger på over 48 timer og manglende løn og feriepenge.

For cirka et år siden fik to medarbejdere nok af de arbejdsforhold, som de blev udsat for i Amin Skovs rengøringsfirma OL Rengøring.

Ud over at være køkkenchef på restaurant Vejlegården driver Amin Skov også rengøringsvirksomheden OL Rengøring, som det lettiske ægtepar har arbejdet for.

Ægteparret Alexanders Zedanis og Ludmilla Zedane henvendte sig sidste år til 3F for at få hjælp til at klage over arbejdsforholdene i Amin Skovs rengøringsfirma. De følte sig pressede til at arbejde mere end lovens maksimum uden mulighed for hviletid og fridage.

Og nu - et år efter - har 3F og Amin Skov indgået forlig i sagen på foranledning af Amin Skov, skriver Fagbladet 3F.

Med forliget erkender Amin Skov, at han har overtrådt loven ved at lade de to tidligere ansatte arbejde mere end 48 timer om ugen, og at han skylder dem løn og feriepenge. Tilsammen får medlemmerne 45.000 kroner i erstatning.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden