TV der bevæger dig

3F undsiger BIOS en uge før første ambulance kører

1 af 2

Fagforeningen 3F, som har tegnet overenskomsten med det hollandske ambulance-selskab BIOS, undsiger nu selskabet. Men fagforeningen kan først skride ind, når den første ambulance rykker ud i næste uge.

-Vi kan jo ikke starte faglige sager før 1. september, siger hovedbestyrelsesmedlem i 3F, Jan Villadsen, mandag til TV SYD. Men så vil vi behandle BIOS fuldstændig som alle andre aktører. F.eks. Responce i Trekantområdet.

Fagforbundet holdt sine første møder med BIOS for over et år siden.

Der har været kørt et fornuftigt forløb med overenskomst. Og så sent som for to-tre uger siden var der et møde, hvor BIOS ønskede en aftale for sygetransporter, som 3F har med redningskorps i andre regioner.

- Men vi er slet ikke spurgt til råds om de nye vagtplaner, som BIOS har meldt til de ansatte. Og det undrer os.

Vagtplanerne indeholder meget overarbejde til de 370 ansatte reddere. De skal dække vagter, som normalt ville kræve over 500 reddere.

- Hvis overenskomsten bliver overtrådt, vil vi rejse sager. Hvis Arbejdsmiljøloven overtrædes, vil vi bruge de faglige værktøjer vi har, siger Jan Villadsen til TV SYD.

Om en uge skal BIOS overtage dele af ambulance kørslen fra Falck det meste af Region Syddanmark. Det har været en proces, hvor tonen i debatten er blevet skærpet nærmest dag for dag.

Region Syddanmark skal dækkes af i alt 35 BIOS-stationer, når det hollandske firma på tirsdag overtager ambulanceberedskabet i regionen - heraf 22 stationer i det syd- og sønderjyske område.

03:42 Luk video

Hør hele interviewet med Jan Villadsen (Varighed: 3:42)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden