40-årig anholdt og sigtet for drab i lade

En 40-årig mand bliver fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør sigtet for drab på en mand ved en ejendom ved Hejsager. 

En 40-årig mand bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg fredag eftermiddag klokken 15 sigtet for drab på den mand, der torsdag klokken 17.26 blev fundet livløs i en lade på en ejendom ved Hejsager nær Haderslev. 

Politiet anholdt torsdag aften den 40-årig mand, der er fra lokalområdet, og sigtede ham for drabet. Anholdelsen fandt sted i Esbjerg.

Politiet oplyser, at den dræbte endnu ikke er identificeret med sikkerhed.