TV der bevæger dig

400 protester mod offentligt vand

00:25

Det er især landmænd, der har protesteret mod at komme ind under den offentlige vandforsyning.

1 af 2

400 husstande i Vejen Kommune havde protesteret mod at blive tilsluttet et offentligt vandværk, da høringsfristen udløb tirsdag.

Siden har kommunen optalt og registreret de mange indsigelser.
Kommunen får normalt kun omkring fem indsigelser, når en sag sendes i offentlig høring.

Kommunen vil med en ny vandforsyningsplan have nedlagt private vandboringer, som forsyner 2.000 husstande i landområder.

Må selv betale

Regningen skal sendes videre til de enkelte forbrugere. Det koster mellem 50.000 og 100.000 kroner at blive tilsluttet det offentlige vand.

Kommunen har beregnet, at to ud af tre husstande med eget vand har for dårlig vandkvalitet.
 
Foreløbig er tilslutningen udskudt til 2013 - og Jørgen Bruun, formand for teknik og miljø-udvalget (V), siger til TV SYD, at politikerne vil vende sagen igen.
 
- Vi har fået rigtig mange bemærkninger på vandforsyningsplanen. Det gør, at vi er nødt til at se på den igen. Er der ting, vi skal have rettet til? Høringsperioden er en naturlig del af den demokratiske proces - og vi lytter naturligvis til alle bemærkninger, understreger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden