4.000 husstande uden strøm

Hele den centrale del af Kolding var uden strøm torsdag aften.

Klokken 19.30 torsdag aften forsvandt strømmen i Kolding midtby. Tre linjer faldt ud på een gang og betød at 4.000 husstande var uden strøm.

Ved midnatstid var alle fejlene rettet og der var igen lys over land.

Strømafbrydelsen fik blandt andet den konsekvens, at Trekantbrand fik masser af fejlalarmer.

Strømafbrydelsen betød også, at varmen forsvandt i et større område, oplyser Trefor.