42-årige Lars Kragh anholdt i politiaktion

Den 42-årige Lars Kragh, der sammen med sine forældre har været efterlyst i en meget omtalt sag, er blevet anholdt i en politiaktion ved Vonge.

Østjyllands Politi har netop bekræftet i en pressemeddelelse, at de har anholdt den 42-årige Lars Kragh klokken 16.16 tirsdag. Det skete ved en politiaktion ved Vonge Kirke.

Se mere video på Localeyes.dk.

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at de indkalder til en pressebriefing tirsdag aften, men de oplyser, at "politiet, af hensyn til efterforskningen, kun i begrænset omfang vil besvare spørgsmål fra pressen".

69-årige Kirsten Kragh, 74-årige Jørgen Kragh og 42-årige Lars Kragh fra Uggelhuse er blevet efterlyst, fordi deres pårørende er bekymret for dem og ikke har haft kontakt med familien siden torsdag. Politiets efterforskning de seneste dage har betydet, at det ikke kan udelukkes, at der er sket en alvorlig forbrydelse.

Politiet har tidligere tirsdag efter et vidne har fortalt, at vedkommende så Lars Kragh alene ved bilen ved Båvandshuk, sagt, at politiet frygter en forbrydelse.

Politiet har tirsdag aften ikke oplyst, om de også har fundet forældrene.

Her er billeder fra området ved Vonge og Tørring umiddelbart efter politiaktionen.