TV der bevæger dig

46-årig mand er død efter soloulykke

En 46-årig mand er død efter en soloulykke natten til søndag. Foto: Colourbox

Hårdt kvæstet bilist fra Sønderjylland afgik ved døden på Odense Universitetshospital.

En bilist har søndag mistet livet efter en soloulykke i Sønderjylland, oplyser politiet.

Det var ved halvtretiden tidligt søndag morgen, at manden i sin bil ramte et træ på Foldingbrovej ved Tirslund.

Ingen andre trafikanter var indblandet i hændelsen, hvor bilisten blev klemt fast.

Med svære kvæstelser blev han først bragt til sygehuset i Kolding, men herfra blev han senere overført til Odense Universitetshospital.

Her afgik han ved døden ved middagstid, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Bilisten blev 46 år.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden