5-dobbelt lir i Ribe

Hvert forår afholder Nordiske Lirekassevenner festival i en dansk købstad, og i år har foreningen været heldig at få et samarbejde med Ribe by, så der har summet af lirekassemusik fredag og lørdag.

Nordiske Lirekassevenner forsøger at holde liv i de gamle traditioner, som startede med krigs invalider fra krigen mod Tyskland i 1864. Invaliderne forsøgte med lirekassen at skaffe til dagen og vejen med de penge de kunne samle ind. Et usselt liv. men dog bedre end fattiggården, der var samfundets eneste andet tilbud.

Tilladelserne til at spille gik i arv fra far til søn og fik først sin afslutning i 1970-erne. da et endeligt socialforlig indførte Folkepensionen. I alle årene har lirekassen givet genlyd på markeder samt gader og stræder, og nu kom lyden igen for en stund til Ribe, og muligheden for at genoplive de gamle traditioner som foreningen "Nordiske Lirekassevenner" forsøger at bevare.

Her kan du høre hele fem lirekasser i koncert på en gang - varighed 2 minutter og 25 sekunder: