50-årig fundet død i brønd

En mand er mandag fundet død i en brønd i Hørup nær Jelling, oplyser politiet.

Den 50-årige mand faldt ned, da han var ved at rense brønden.

Hans familie på landejendommen blev urolige for ham, fordi han var så længe væk, og derefter blev det ulykkelige fund gjort.

Død af iltmangel

En ambulance rykkede ud, men manden var død på stedet.

Ifølge vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi er den 50-årige ikke druknet i brønden. Men i meget dybe brønde kan der nemt opstå iltmangel.

Et ligsyn skal faastslå dødsårsagen.