50 års jubilæum: Han begyndte som fejedreng

Erling Jensen har arbejdet på Velux i Østbirk siden 1966. Dog var han væk i et år for at aftjene sin værnepligt, så derfor er det først nu, at han fejrer sit jubilæum.

Dagen i dag begyndte som sædvanligt for Erling Jensen på Velux i Østbirk.

Men faktisk er dagen noget ganske særligt.

Som 15-årig – den 7. august 1966 startede Erling Jensen nemlig her på Velux i Østbirk. og han har ikke fortrudt, det er der hans arbejdsliv har udfoldet sig. 

quote

Der er ikke to dage, der er ens, så hverdagen er ihverfald alsidig.

Erling Jensen, 50 års jubilar, Velux, Østbirk

 - Der er ikke to dage, der er ens, så hverdagen er ihverfald alsidig, fortæller Erling Jensen.

I dag mandag kan han så fejre 50 års jubilæum.

Kun en enkelt afstikker er det blevet til - 12 måneders værnepligt, men ellers er arbejdslivet foregået her i Østbirk, hvor han i dag blev fejret.

Erling Jensen arbejder i beklædningsafdelingen, hvor han har været siden han blev 18 år. Afdelingen beklæder vinduerne med aluminium, og Erling Jensen arbejder i dag med beslag til produktionerne.

Selv efter 50 år nyder Erling Jensen at gå på arbejde.

- Der kan være bøvlede dage, men sådan kan det være alle steder.

quote

Det der gør Erling unik, er at han har en kæmpe erfaring.

Kristian Justesen, Adm. direktør, Østbirk Bygningsindustri

Direktøren er glad for at have Erling Jensen på lønningslisten.

- Vi har generelt mange dygtigt medarbejdere, men det der gør Erling unik, det er, at han har en kæmpe erfaring, siger Kristian Justesen, som er administrerende direktør for Velux, Østbirk Bygningsindustri.

Erling Jensen har fulgt med udviklingen. – Og udviklingen har især i de seneste år taget fart med blandt andet robotter her på fabrikken.

- Den her robot gør det fuldautomatisk, før gjorde vi det manuelt, fortæller Erling Jensen.

50 år er gået – og det store spørgsmål: Hvor mange år er der tilbage?

- Nu tager jeg en dag af gangen, men måske 10 år mere, smiler en glad jubilar.