TV der bevæger dig

5.000 gamere flokkes i Fredericia

Energidrikke, kabler i lange baner og dyb koncentration. Foto: John Melin, TV SYD

Energidrikke, kabler i lange baner og dyb koncentration. Messe C i Fredericia danner i denne weekend rammen om et kæmpe gaming-event, hvor op mod 5.000 gamere fra hele landet er samlet for at spille computerspil.

NetParty Fyn startede i det små på Vestfyn, men voksede sig hurtigt for stor til de haller og arenaer som Fyn kan rumme.

Nu afvikles det i Fredericia og selv om det store 20-års jubilæum venter lige om hjørnet, så er arrangørerne lige begejstrede og spændte før den kommende weekends gamerfest.

- Vi glæder os helt vildt til at slå dørene op til NPF 2018. Uanset hvor mange gange vi har lavet NPF, så bliver det aldrig kedeligt og aldrig det samme. Vi har fundet et godt leje nu på mellem 4.000-5.000 deltagere, som gør at vi kan skabe den unikke NPF-stemning samtidig med at hyggen og fællesskabet følger med, siger Ulrik Petersen.

I år bydes der bl.a. på et endnu større udstillingsområde, hvor delytagerne kan møde Sydøstjyllands Politi til en snak om cyberkriminalitet, shoppe gamergrej og nyt udstyr fra en række firmaer og opleve tand-up show, når Mikkel Klint Thorius og Nikolaj Stokholm underholder henholdsvis fredag og lørdag aften.

Internet i rigelige mængder

En af de vigtigste ingredienser til et LAN-party er internet og der var desværre knas på linjen i nogle timer om fredagen til sidste åtrs party. Derfor har NPF opgraderet en i forvejen stærk linje fra 20 Gbit til 2 x 40 gbit, samt er truffet nye foranstaltninger, der skal sikre internetforbindelsen fra start til slut.

NPF kører i døgndrift fra fredag middag og frem til søndag klokken 15.00.

Se hallen blive gjort klar til 5.000 gamere:

02:06

Timelapse fra NPF

Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu