50.000 underskrifter mod delstatsregering

Det danske mindretal i Sydslesvis har samlet 50.000 underskrifter mod delstatsregeringen i Kiel. Underskrifterne retter sig mod den slesvig-holstenske delstatsregerings spareplaner.

Baggrunden for protestaktionen er, at delstatsregeringen - bestående af partierne CDU og FDP med ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) i spidsen - har besluttet, at der fra 1. januar 2011 skal spares på skoleområdet.

Klar besked

- At 50.000 mennesker ? heraf mange fra den tyske flertalsbefolkning - nu støtter aktionen, er en klar og entydig besked til CDU- og FDP-politikerne i Kiel om at stoppe de påtænkte diskriminerende besparelser over for de danske skoler. Signalet er ikke til at misforstå, siger direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Anders Molt Ipsen.

- Den tiltænkte ekstraordinære besparelse over for mindretallet kan ikke længere sælges  som et retfærdigt spareforslag efter devisen: »Alle skal spare«, fortsætter han.

Skal spare 37 mio. ekstra

Forslaget vil komme til at betyde, at det danske mindretals skoler årligt skal spare ekstra fem millioner euro (cirka 37 millioner kroner) i forhold til de offentlige tyske skoler. Det har fået det danske mindretal op på barrikaderne.

AFleveres på onsdag

- Forslaget er i bund og grund diskriminerende. Og derfor protesterer 50.000 mennesker med en uhørt styrke og harme. De reagerer ikke mindst på den mindretalspolitiske tankegang, der ligger bag forslaget.

De mange underskrifter afleveres på onsdag til Landdagen i Kiel. Landdagspræsident Peter Harry Carstensen tager imod.