5,1 millioner efter en arbejdsulykke

En 28-årig mand fra Esbjerg har fået en erstatning på 5,1 millioner efter en arbejdsulykke. Det er en rekordstor erstatning.

Den 28-årige har fået en hjerneskade efter ulykken.
Han blev ramt af en jernplade i hovedet i august 2008.

Hos arbejdsgiveren, Munck Asfalt i Tinglev, beklager man arbejdsulykken:
- Vi arbejder hele tiden med at forbedre sikkerheden og nedbringe antallet af arbejdsulykker, siger Michael Thornøe fra virksomheden til Fagbladet 3F.

Den 28-årige mand har siden ulykken forsøgt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men det er ikke lykkedes.