Opdateret: En hundepatrulje har onsdag aften fundet den 53-årige Kim Juhl Andersen død.
Opdatering: Klokken 17.30 onsdag aften leder politiet fortsat efter Kim Juhl Andersen. Vagtchef Ivan Gohr Jensen siger til TV SYD, at eftersøgningen af den forsvundne mand bliver ved så længe, det er lyst og det giver mening.
Hvis Kim Juhl Andersen ikke bliver fundet onsdag aften, tager politiet torsdag morgen stilling til, hvor og hvordan eftersøgningen skal fortsætte torsdag.
Politiet har natten til onsdag forgæves ledt efter den 53-årige Kim Juhl Andersen, der tirsdag formiddag forlod en adresse i Hammelev og ikke er set siden.
Onsdag morgen genoptog politiet eftersøgningen med hunde, men opfordrer også offentligheden om hjælp til at finde den 53-årige.
Manden beskrives som 178 cm høj, muskuløs/kraftig af bygning, gråbrunt karseklippet hår, iført sort t-shirt, sort fleecejakke, blå jeans og sorte sko.
Henvendelser kan ske til politiet på 114.