54 dyster om at kræse for andre

120 gæster på Hansenberg i Kolding bliver kræset for på alle måder. 54 kokke- og tjener-elever dyster i La Grande Finale om at blive årets elev-team.

TV SYD sender direkte fra finalen.

Samarbejder

Kokke og tjener-teams samarbejder om opgaven. Kokkene laver lækre menuer, som tjener-elever serverer for gæster. Tjener-elever dækker flotte borde og flamberer med mere.

Aftenens dommere er bl.a. Årets kok, Mette Gassner, Fredericia, og køkkenchef på Gram Slot, Nina Bundgård. Sidstnævnte har tidligere vundet prisen som Årets Elevteam.

Konkurrencen begyndte kl. 16.15, hvor gæster fik serveret velkomstdrinks. Kl. ca. 20 kåres vinderne.

Og præmien, ja, den er værd at gå efter. Førstepræmien er en spændende studietur til udlandet. De næstbedste får en uges studieophold på Falsled Kro med efterfølgende gourmet-middag, mens tredje-præmien er en middag på restaurant Ti Trin Ned i Fredericia.