55 til brunch og brainstorm om besøgscenter ved Egtvedpigens Grav

Et besøgscenter ved Egtvedpigens Grav er en realitet i 2020 - og det ventes at trække 50.000 gæster om året. Egtved by vil gerne have de mange gæster til også at besøge byen og spendere lidt penge der.

Når et nyt besøgscenter ved Egtvedpigens Grav  står  klar i 2020, regner man med at omkring 50.000 turister vil besøge området. Planen er, at byggeriet sættes i gang i foråret 2018, så det kan stå klar i 2020

Udfordringen for Egtved som handelsby er, at besøgscentret ligger i afstand fra byen. Derfor havde Egtved Udviklingsråd inviteret til brunch og brainstorm lørdag formiddag på Roberthus.

55 borgere mødte op og håbet er nu, at der kom så gode ideer frem, at der måske er nogle, der har lyst til at gå sammen om at arbejde videre med nogle af dem, så Egtved så bedre rustet til at tage imod de mange turister fra 2020.