TV der bevæger dig

59-årig død efter overfald

00:50

Foto: Photographer:

1 af 2

Tilsyneladende lille voldssag viste sig at være dybt alvorlig. 59-årig er nu død af de svære skader han pådrog sig.

- Manden er blevet erklæret død klokken 11.20. De pårørende er blevet underrettet, og han vil nu blive obduceret for at klarlægge dødsårsagen, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup til Ritzau.

Den 59-årige pådrog sig svære skader i hjernen i nat på vej hjem fra byen. Et vidne hørte råb fra gaden og så den 59-årige ligge i krydset Vedelsgade/Vesterbrogade, mens en anden mand stak af mod Enggade.

I første omgang virkede ofret ikke svært tilskadekommen og kunne oplyse sit navn til politiet, men på skadestuen blev han dårlig og mistede bevidstheden. En undersøgelse af den 59-årige viste, at han havde svære skader i hjernen, og at pandelapperne var medtagede.

Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvor manden havde været tidligere på aftenen og afhøre vidner. Den 59-årige var beruset, og derfor kan han have været på værtshus. Politiet leder fortsat efter vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

 

Poltitiet vil gerne i kontakt med manden, der stak af mod Enggade. Han beskrives som

  • Dansk
  • Mellem 45-50 år gammel
  • Kraftig af bygning
  • Med mørkt, krøllet hår
  • Iklædt sort/gul skjorte, cowboybukser og en sort kasket

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden