TV der bevæger dig

60 år med duedage i Ejstrupholm

Duerne er fortsat omdrejningspunktet.

Duerne er fortsat omdrejningspunktet.

Hele byen glæder sig til den 2. søndag i oktober, hvor byen er afspærret og står på den anden ende med mere end 10.000 gæster.

1 af 3

I Hjallerup har de et hestemarked, i Ho har de et fåremarked og Ejstrupholm har sin due-dag. Det er altid 2. søndag i oktober og i år fylder due-dagen 60 år.

Ejstrupholm har omkring 1.600 indbyggere og 125 frivillige deltager i afviklingen af duedagen. Hele byen glæder sig til den 2. søndag i oktober, hvor byen er afspærret og står på den anden ende med mere end 10.000 gæster.

Overskuddet, der i 2014 var på 100.000 kroner, går til Ejstrupholms foreningsliv.

00:48

Fra TV

Luk video

Duerne er fortsat omdrejningspunktet, men der er også andre fugle og fjerkræ samt alt, hvad der hører til et godt marked. Der er op mod to kilometer stande rundt i gaderne og alt fra duer til oste kan købes.

Det er årets sidste store udendørs marked og mange af kræmmerne lukker derefter ned for vinteren - så der er mulighed for at lave en rigtig god handel. 

Historien om duedagen i Ejstrupholm

Forhistorien er, at skoleinspektør Skriver fra Aulum tilbage i midt-halvtredserne kører gennem Ejstrupholm og gør holdt på kroen. I forbindelse med kroen er et stort due-slag og Skriver falder i snak med kromanden, som hedder Anker Pedersen. De er begge meget interesserede i duer og opdræt af disse.

Inden Skriver forlader kroen, får de aftalt, at de vil afholde en due-udstilling i Ejstrupholm. Det sker første gang i 1955 og due-dagen er en realitet. De følgende år udvikler due-dagen sig til at omfatte alle due-foreninger på Fyn og Jylland.

Due-dagen er vokset fra et "lukket" arrangement for due-interesserede, til i dag at være et stort marked. Det hele foregår rundt i gaderne i Ejstrupholm, med fjerkræ, fugle og alt hvad der nu er på et marked.
Der er dog fortsat due-udstilling i Ejstrupholm Hallen og bedømmelserne er normalt overstået ved 13-tiden, hvorefter dørene åbnes, så alle interesserede kan komme ind og se duerne.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden