TV der bevæger dig

60 ansatte i Cimber mister jobbet

Det kniber for Cimber at komme på vingerne igen.

Flyselskabet Cimber A/S, som opstod af det konkursramte Cimber Sterling, fritstiller 60 medarbejdere.

60 ansatte i det nye flyselskab Cimber A/S mister onsdag deres job, skriver DR Nyhederne.

Cimber A/S lå ellers i forhandlinger med SAS om tre fly af typen ATR-72, og under forhandlingerne havde de ansatte fået udsat fritstillingen indtil midnat onsdag.

Men fordi aftalen ikke kom i hus, står omkring 30 piloter og 30 kabineansatte onsdag uden job i Cimber A/S.

Formand for Cimbers pilotforening, Sten Vestergaard, ærgrer sig over situationen.

- Det er meget kedeligt for medlemmerne, som ikke har haft mulighed for at søge nye job, siger han til DR.

Aftalen skulle omfatte tre ATR-fly, som skulle flyve for SAS - hovedsageligt på indenrigsruter, men kom altså ikke i hus til planlagt tid.

- Nu vil jeg tage kontakt til SAS for at høre, hvad status er - og om medlemmerne skal blive ved med at vente, siger Sten Vestergaard.

Cimber A/S opstod, da tre tidligere topfolk fra Cimber Sterling opkøbte konkursboet og dannede det ny flyselskab, som forventedes at kunne redde over 200 job.

Men den forventning lever Cimber A/S ikke længere op til efter onsdagens fritstilling.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden