60 asylansøgere kommer til Fredericia

60 asylansøgere ankommer til Bülows Kaserne i Fredericia i morgen. Frivillige er klar til at tage imod dem.

Dansk Røde Kors og Frivilligcenter Fredericia melder sig klar til at modtage de 60 første asylansøgere, der ankommer til Fredericia i morgen.

De har snakket sammen om, at de kan gøre.

- Vi kan hurtigt være klar med eksempelvis tøj og legetøj, men også andre ting, hvis der er brug for det, siger Bo A. Lundgreen fra Frivilligcenter Fredericia til Fredericia Dagblad.

- Vi håber at finde ud af, hvad vi kan hjælpe med, når nu lige de har fået sig etableret, siger Bo A. Lundgreen til avisen.