TV der bevæger dig

6.000 liter dieselolie stjålet

Foto: Colourbox Foto: Thierry Gachon

En stor tank med fyringsolie er blevet tømt for sit dyrebare indhold ved Billund. Politiet leder efter vidner.

Olietyverier er tilsyneladende blevet en sommersport for kriminelle elementer.

I mandags tappede ukendte gerningsmænd dieselolie fra en rørledning ved Holbæk og endte med at forårsage en større lækage i et lokalt naturområde.

Nu er det kommet frem, at tyveknægte er stukket af med ikke mindre end 6.000 liter fyringsolie fra en skibscontainer ved Billund.

- Den stod bag en betonsilovæg, som er væltet, og så er containeren åbnet. Og så har man tappet de mange liter fyringsolie, fortæller Søren Ravn fra lokalpolitiet i Billund.

Tyveriet er fundet sted på et tidspunkt mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen på Utoftvej, der ligger mellem Billund og Grindsted.

- Vidner, der har set et større køretøj i nærheden, der kan rumme de her liter, må meget gerne kontakte os, siger Søren Ravn.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden