6000 motionerede på ny motorvej

For anden dag i træk var der søndag et stort motionsløb på den nye motorvejsstrækning mellem Kliplev og Sønderborg.

Modsat løbet lørdag, er søndagens arrangement mere familieegnet og har en skarpere social profil.

Det drejer sig bare om at være med og glæde sig over den nye motorvej.

Der var mulighed for både at cykle og gå på den nye asfalt.

Overskuddet fra arrangementet går til Julemærkehjemmet i Kollund.