60.000 gik tilbage i tiden

Middelalderfestivalen i Horsens har igen i år haft rigtig mange besøgende. Arrangørerne vurderer, at 60.000 har været forbi i løbet af fredag og lørdag.

Den 21. udgave af Middelalderfestivalen i Horsens har været en stor succes. Området ved Fængslet har denne gang været besøgt af godt 10.000 flere gæster end sidste år, fortæller projektkoordinator Hassel Louise Löfstedt til TV SYD.