609 elever i erhvervspraktik på samme tid

26 virksomheder deltager i denne uge i 609 skoleelevers erhvervspraktik. Eleverne kommer fra syvende klasserne i Hedensted Kommune.

Repræsentanter for erhvervsuddannelser og studerende fra seminariet i Jelling bidraget også til, at eleverne i løbet af ugen får et indblik i arbejdslivet.

- Med produktionsugen håber vi at give vores folkeskoleelever en forståelse for, hvad det højere formål med skolen egentlig er, nemlig at lære så tilpas meget, at man bliver klar til uddannelse eller job. Eksempelvis i produktionssektoren, fortæller koordinator Lars Mikkelsen.

Det er målet at give eleverne et indblik i alle aspekter af erhvervs-virksomhed. Fra produktion over økonomi til arbejdsledelse og salg.

Eleverne slutter ugen med at udarbejde forslag til nye produkter, der kan sættes i produktion.