TV der bevæger dig

63-årig reddet af hjertestarter

05:31

Jan Slot med maskinen, der reddede 63-årig.

1 af 2

Hurtig førstehjælp og en hjertestarter reddede Jørn Ibsens liv, da han faldt af en spinningcykel på et motionscenter i Esbjerg med hjertestop.

Spinninginstruktør Jan Slot gik straks i gang med hjertemassage.

- Jeg tænkte, at det her var helt galt, og at han ikke skulle dø her, husker Jan Slot.

Jørn Ibsen, 63 år, trak ikke vejret.

To stød

- Han lå som en død, husker hans kone, Lone Ibsen.

Instruktør Jan Slots kolleger fik fremskaffet motionscentrets hjertestarter og efter to stød gik Jørn Ibsens hjerte i gang igen.
 
I dag hører han til den lille gruppe på 6 procent af 3.500 mennesker, der årligt overlever et hjertestop i Danmark.

Jørn Ibsen er i dag indlagt på hjerteafdelingen i Esbjerg for at forebygge et nyt hjertestop.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden