63 visiteret ved rockerfest - men ingen våben

Trods et stort politi-opbud og hele 63 personer, der blev visiteret ved nattens rockerfest i Esbjerg, blev der ikke fundet et eneste våben.

Fra klokken 15 lørdag eftermiddag til søndag morgen klokken 8 har politiet haft oprettet en visitationszone omkring den den lokale rockerklub Guardios Diablo, som støtter Bandidos.

Varslingen af en visitationszone betyder, at politiet kan visitere alle for våben i området, selv om der ikke er konkret grund til at mistænke dem for at være i besiddelse af et våben.

Syd- og Sønderjyllands Politi har valgt at lave en visitationszone på grund af den aktuelle situation på rocker- og bandeområdet.
- Det hele gik ganske fredeligt og roligt. Blandt gæsterne var også to lokale piger på kun 17 år, så vi har vi underrettet både deres forældre og de sociale myndigheder, olyser vagtchef Michael Knudsen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.