6300 gasrør i jorden fra Egtved til grænsen

6300 gasrør skal lægges i jorden fra Ellund ved grænsen til Egtved i løbet af de næste to år i en massiv udbygning af naturgasnettet.

Energinet.dk har købt for 160 mio. kr. stålrør til den kommende gasledning i det syd- og sønderjyske. Rørene, der hver er 17 meter, skal svejses sammen og graves ned på den 94 km lange strækning i løbet af 2012. Den nye ledning skal ligge parallelt med en eksisterende.

Planlægning

- Indtil 2012 skal vi i detaljer have planlagt linjeføringen, og hvordan vi f.eks. krydser vandløb og veje og tager hensyn til ledningens naboer. Det bliver stort og synligt, når vi går i gang, men vi vil gøre meget for at tage hensyn til naboer og andre der færdes i området, siger projektleder Nina Vendelboe.

Danmark skal i årene fremover importere mere gas fra Tyskland. I forbindelse med den nye ledning opføres også en kompressorstation til 470 mio. kr. i Egtved, hvor Energinet.dk i forvejen driver det danske naturgasnet.

Arkæologer graver først

Så snart sneen går det muligt, vil Museum Sønderjylland lave arkæologiske forundersøgelse på hele strækningen.

EU-Kommissionen støtter udbygningen af gastransmissionsnettet i det syd- og sønderjyske med 740 mio. kr. fra den økonomiske genopretningspulje.