TV der bevæger dig

68-årig cyklist død efter påkørsel af lastbil

Lastbilen var på vej ud fra Danish Crown på Jens Holms Vej ved Kolding Havn. Foto: Google Maps

Alvorlig trafikulykke på Jens Holms Vej på Kolding Havn kostede fredag eftermiddag en 68-årig mand livet.

Fredag klokken 13.21 fik Sydøstjyllands Politi anmeldelse om en alvorlig trafikulykke på Kolding Havn.

En lastbil på vej ud fra Danish Crown på havneområdet ramte en mandlig cyklist på vej ad Jens Holms Vej.

- Manden døde på stedet af påkørslen, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til TV SYD.

Jens Holms Vej var spærret i begge retninger frem til omkring klokken 15.00. Trafikken blev dirigeret ad Sønder Havnegade og Fynsvej.

De pårørende til den afdøde cyklist er underrettet om ulykken.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden