69 politibetjente ved grænsen i Sønderjylland kan vende hjem

69 betjente, der lige nu patruljerer langs den sønderjyske grænse, kan vende hjem til deres politikreds, når militæret indsættes i grænsebevogtningen.

Fra slutningen af denne måned skal soldater afløse politibetjente ved den dansk-tyske grænse.

Konkret betyder regeringens beslutning, at 69 betjente ved grænsen i Sønderjylland, kan vende hjem til deres politikredse i stedet for at varetage den danske grænsekontrol.

70 af de 160 soldater skal til den sønderjyske grænse. På mandag begynder de alle et 14 dage uddannelsesforløb, så de bagefter kan sendes til grænsen og afløse betjentene.