TV der bevæger dig

700 raser over Carl Holst på Facebook

Mere end 700 brugere på TV SYDs Facebook-side raser over, at den nu tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) står til et eftervederlag på over 1,7 millioner kroner.

TV SYDs brugere er i den grad kommet op i det røde felt. Nyheden om at den nu tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) står til et eftervederlag på over 1,7 millioner kroner, minus lønnen som folketingsmedlem, har fået over 700 brugere til at rase mod ham. I går spurgte vi brugerne, hvad de synes om eftervederlaget. Langt de fleste er dybt forargede.

Maya-Louise Ryom Nielsens kommentar i facebooktråden har fået mere end 300 likes. Hun skriver blandt andet:

- 1,7 millioner kroner, som du og jeg har betalt... er det virkelig nødvendigt at spørge, hvad vi synes?

Mange af brugerne er især forargede over, at politikere får penge for at gå selv.  Vibeke Olesen Aaskov skirver:

- Der er noget galt i Danmark - man skal sgu da ikke have penge for at sige op !!!!!!!!

Hanne Faurholt bakker den pointe op:

- Han skal IKKE have en krone, meld dig ind i en A-kasse som andre dødelige danskere og få så kærligheden at føle!!!!!!!

Louise Ballegård sammenligner med sine egne oplevelser på arbejdsmarkedet:

-  Ja og har selv sagt op, så det giver så karentæne på 3- 5 uger i a-kassen. Det ville være perfekt!

Der er dog også kommentarer i den mere muntre afdeling.  Morten Linnebjerg skriver:

- Han kan få 1,7 millioner slag med en frossen porre, magen til arrogante fjols !!

Dennis Ellebæk skriver:

- Jeg stiller sgu op som minister næste gang. Det der sgu penge i. 

Flemming Madsen er dog en af de få, der maner til besindighed, og skriver:

- Lad ham nu være den stakkels mand - han har taget konsekvensen.

I dag overtog Peter Christensen (V) posten som forsvarsminister og minister for nordiske anliggender.
 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden