TV der bevæger dig

7.000 cyklister tramper i pedalerne

Klædt i lycra og på dyre cykler tramper cyklister i dag i pedalerne på vejene i stort set hele det sydlige Jylland.

Sommervejr er lig med cykelløb og motionscyklister, og lørdag er ingen undtagelse.

Klædt i lycra og på dyre cykler tramper cyklister i dag i pedalerne på vejene i stort set hele TV SYDs dækningsområde. Op mod 7.000 cyklister vil være på vejene, da der på den første lørdag i skolernes sommerferie afvikles både flere store motionsløb og danmarksmesterskab i landevejscykling i Esbjerg.

Læs også Vær opmærksom: Tusindvis af cykelryttere indtager vejene

Her er et overblik over dagens cykelarrangementer:

  • Team Rynkeby tager afsted mod Paris. I Padborg, Kolding og Esbjerg sætter rytterne sig i sadlen på lokale hold og begynder den over 1.000 kilometer lange cykeltur.
  • Op mod 6.000 cykelmotionister deltager i DGI Hærvejsløbet, hvilket ser ud til at kunne blive en ny deltagerrekord. Hærvejsløbet har ni startsteder, blandt andet Flensborg i Tyskland og Vejen og Jelling i Sydjylland, og alle ni ruter ender i Viborg. Ruterne følger hovedsageligt de mindre landeveje op gennem Jylland tæt på Hærvejen.
  • Klokken 14.30 går starten til linjeløbet for  U19-Herrer ved DM i landevejscykling. Starten går fra Odins Plads i Ribe, og herfra kører rytterne mod Esbjerg for at slutte af på en rundstrækning ved Esbjerg Havn.
  • Danmarks eneste øl-cykelløb, Tour de Bière, starter i dag i Kolding, hvor løbet lægger vejen forbi den engelske pub, You'll Never Walk Alone. I år deltager 35 ryttere og tre servicefolk, der skal tilbagelægge 552 kilometer på tværs af Danmark, ind over Sverige og helt til Bornholm. På ruten besøger feltet 32 bryggerier og gode ølsteder.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App