71-årig traktorfører dræbt

En 71-årig traktorfører blev onsdag formiddag dræbt på Ribevej nær Obbekjær ved Rødding.

Den 71-årige kørte mod vest ad Ribevej, og han forsøgte at svinge til venstre ad Harrebyvej, da han blev ramt af en stor varevogn, som var i gang med en overhaling.

Manden blev kastet af sin traktor, og han blev dræbt på stedet.

Bilisten i varevognen kom ifølge de foreløbige oplysninger fra politiet kun lettere til skade.

Politiet og bilinspektionen søger nu at kortlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.