En 75-årig kvinde mistede livet, da hun blev ramt af en lastbil i Kolding. De pårørende er underrettet.
Ulykken skete kort før kl. 17 på Jens Holms Vej.
- Vi har fået oplyst, at kvinden gik ud foran en lastbil, og han overser hende måske, siger vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
Lastbilchaufføren er en 59-årig mand.
- Lige nu afhører vi chaufføren, og så skal vi have afhørt vidner i sagen, siger vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Polii til TV SYD.