75 katte risikerer at lade livet

75 katte på et kattehjem i Sønderborg er i fare for at miste deres hjem. Kattehjemmet er støttet af landsorganisationen Katten Værn, og nu har Kattens Værn smækket kassen i.

75 katte risikerer at dø, hvis der ikke kommer penge i kassen inden 1.januar.

Kattehjemmet har hidtil haft en samarbejdeaftale med Kattens Værn, som har bidraget med penge, så kattehjemmet kan drive sit internat i Sønderborg.

Den aftale er nu sagt op - for Kattens Værn mangler også penge - og det får nogle konsekvenser, som kan mærkes over hele landet.

Kattehjemmet i Sønderborg har så mange katte, at én person ikke kan overkomme at passe dem alle.

Derfor er der ansat en medhjælp, og det koster mere - flere end der kommer ind i frivillige bidrag.  Kattelauget har set sig omkring efter muligheder for at få flere penge ind, men det har ikke givet nok.

Hvert år tager katteinternatet i Sønderborg over 400 katte ind, men det ser altså ud til at være forbi efter nytår, og 80 katte står til henrettelse.

Er du interesseret i en kat eller vil hjælpe økonomisk, har hjemmet
tlf. 7442 1310 og en hjemmeside på
www.soenderborg-kattelaug.dk

Der er nogle "driftomkostninger" ved at have en kat på pension, og dem skal de nye ejere betale, hvis de vil have en kat.

En voksen kat koster 650 kroner, mens en killing koster 800 kroner, fordi den skal vaccineres to gange. Alle katte er neutraliseret. Det vil sige, at hannerne er kastreret, og hunnerne er steriliseret. Der bliver altså ingen problemer med killinger.