750 soldater til afskedsparade i Oksbøl

Afskedsparade i Oksbøl fredag for 750 soldater, der skal sendes til tjeneste i Afghanistan i næste måned.

De 750 soldater på International Security Assistance Force (ISAF) er ved at afslutte deres uddannelse, og holdet, der er det 11. hold til ISAF, er parat til at rejse til Afghanistan i februar måned.

Det er 1. Brigade ved brigadegeneral Michael Lollesgaard, der har haft ansvaret for uddannelsen af styrken.
Paraden modtages af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos.
Folketingsmedlem (V) Hans Christian Thoning, der er formand for Folketingets Forsvarsudvalg, talte ved paraden.