79-årig fundet lettere forfrossen

En 79-årig kvinde, der var forsvundet fra sin ældrebolig i Løjt Kirkeby blev fundet lettere forfrossen efter et par timer.

Kvinden blev eftersøgt med to patruljer - den ene med hund - da hun forlod hjemmet lidt over midnat. Personalet slog alarm, fordi hun ikke havde nok tøj på efter årstiden.

Sammen med personalet fra ældrecentret og kvindens familie lykkedes det at finde hende i området.

- Vi fandt hende efter to timer. Kvinden var lettere forfrossen, men uden at der var behov for at tilkalde en ambulance. Så hun blev bragt tilbage til centeret, oplyser Bjarne C. Petersen Aabenraa Politi, til jv.dk.