TV der bevæger dig

79-årig kvinde brændt ihjel: Forbrændt på 80 procent af kroppen

I opgangen her brændte en kvinde ihjel den 29. december. Foto: Localeyes.dk

Obduktionen af en kvinde fra Horsens har fastslået, at hun døde af brandskader, efter der var gået ild i hendes tøj.

Den 29. december bankede en 79-årig kvinde på sin nabos dør på Borgmestervej i Horsens. Da kvindens nabo åbnede sin dør, så han den ældre kvinde stå i trappeopgangen, mens der var ild i hende.

En obduktion har i dag fastslået kvindens dødsårsag.

Læs også Kvinde brændt ihjel i Horsens

- Kvinden var forbrændt på 80 procent af kroppen, og samtidig havde hun indåndet sod. Så de to ting tilsammen har været med til at hendes død indtraf, siger Peter Thaysen, leder af lokalpolitiet i Horsens til TV SYD.

80 procent lyder af meget?

-Det er rigtig meget, siger Peter Thaysen. 

Kvinden var forbrændt på 80 procent af kroppen, og samtidig havde hun indåndet sod

Peter Thaysen, leder af lokalpolitiet i Horsens

Døde i naboens arme

Naboen forsøgte at redde kvinden, ved at hælde vand på hende for at slukke ilden, men forgæves. Kvinden faldt om i trappeopgangen og døde på stedet.

- Derfor passer obduktionen også med vidnets forklaring, siger Peter Thaysen.

Politiet havde allerede tre minutter efter, at de havde modtaget anmeldelsen, en indsatsleder på stedet, men heller ikke han kunne gøre noget.

Hvorfor der var opstået brand i kvindens lejlighed ved politiet ikke endnu, fordi de brandtekniske undersøgelser ikke er afsluttet endnu.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App